Traditioner i Vangede FC
Vangede Fritidscenter har flere traditioner.
Når man kigger på årshjulet er de årligt tilbagevendende aktiviteter og arrangementer:
Sommerfest
Vi samles om grillene i gården til socialt spisning og aktiviteter for børnene. Derudover vil der være mulighed for at få indblik i de kreative projekter børnene har afsluttet i løbet af året i fx Keramik eller Hobby værkstedet. Der bliver altid spillet op til dans og festivitas af vores børnebands! Festen er en oplagt mulighed for at møde vores medarbejdere og klassens forældre i nogen uformelle rammer. Festen ligger altid i første uge af september.
Kolonice
I første uge af juli, når skolen har lukket, tager Vangede fritidscenter på koloni til Helsingør, nærmere bestemt "Moltkes Palæ". Palæet har være destinationen de sidste mange år. Det har de perfekte rammer for at få skudt sommerferien godt i gang. Alle 4. og 5. klasser har mulighed for at deltage på kolonien.
Lalandia
Lalandia er en fed koloni destinationen. Vi har valgt at lave en weekendtur for 6.-7. klasser. Her får de mulighed for at bo alene i deres egne hytter med alt det ansvar der følger med såsom madlavning, oprydning, respekt for fælleskabet, aktivitets planlægning osv. I Vangede Fritidscenter arbejder vi ofte med frihed under ansvar. Den pædagogiske grundtanke sætter vi mere og mere i spil i takt med børnene bliver ældre og vi kan stille større krav til dem som individer. Derudover er det bare fede omgivelser i Lalandia.
Vilde Vulkaner
6. og 7. klasserne kan ikke deltage på Kolonice, de kan derimod tage på Vilde Vulkaner. Vilde Vulkaner er Danmarks største børnefestival. Det er en festival kun for SFO'er. Den første festival blev afholdt i 1995 med deltagelse af ca. 1100 gæste. Vilde Vulkaner har nu deltagelse af mellem 10.000-12.000 gæster fra institutioner i alderen 7-14 år. Den ligger også altid i første uge af juli.
DanceParty
Det kommunale projekt "DanceParty" støtter Vangede Fritidscenter op omkring. Det er en fest for kommunens 6. og 7. klasser som bliver afholdt i Hellerup FC 4 gange årligt.
Festen er et arrangement hvor unge for mulighed for at snuse til hvordan man "går til fest". Til festen er der medarbejdere fra alle kommunens 13 fritidsinstitutioner. Det koster 50 kroner at deltage til arrangementet.
Halloween-fest
En sjov Halloweenfest, hvor fællesskab, trivsel og en masse grin står i centrum. Vi tror på vigtigheden af fællesskab, og vores Halloweenfest er en oplagt lejlighed til at styrke dette. Børnene samarbejder og interagere med hinanden i sjove aktiviteter og lege, som styrker det sociale bånd mellem dem. Halloweenfesten er designet til at være en positiv og omsorgsfuld oplevelse for alle. Vi sørger for alle aktiviteter og uhyggelige elementer er tilpasset børenes alder, så alle kan deltage og have det sjovt.
Olympia Cup
Fritidsklubben Olympia afholder hvert år Olympia Cup. Her spiller kommunens fritidsinstitutioners fodbold mod hinanden på B1903s baner. Vangede fritidscenter stiller op hvert år og har også vundet den en enkelt gang.
Ferier
Ferierne er også forbundet med traditioner. Udover åbningstiden altid er fast: 10-16. Så har vi altid enkelte faste aktiviteter på programmet såsom: Skøjtetur, biograftur og fest måltid om fredagen. Deruodver har børnene god med tid til at fordybe sig i aktiviteter i værksteder som fx. musik, sy og hobby. Det giver mulighed for at planlægge nogen mere tidskrævende kreative projekter som ikke kan nås i hverdagen. Der er selvfølgelig også mulighed for at spille bold og computer.
Skole og fritidsklub samarbejdet
Bakkegårdsskolen og Vangede Fritidscenter har arbejder for et stærkt samarbejde omkring børnenes trivsel og læring. Vi har pædagoger tilknyttet alle årgange med specifikt fokus på børnenes trivsel og sociale udvikling. Det giver pædagoger og lærer mulighed for at se "den hele dag". Det er ofte med til at nuancerer og synliggøre børnenes forskellige kompetencer.